Bokgarasjen | Guvernørens Frue
641
product-template-default,single,single-product,postid-641,woocommerce,woocommerce-page,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-3.8.1,menu-animation-underline,wpb-js-composer js-comp-ver-5.1.1,vc_responsive

Shop

Guvernørens Frue

kr 120,00

En bok om livet ved Keiserhoffet på 1800-tallet og en ung kvinnes seksualitet.

 

1 på lager

I årene mellem 1884 og 1889 skrev MM mange noveller, artikler og debatindlæg. Ingen var i tvivl om, at hun gik ind for kvinders ret til at udleve deres seksuallyst. Men i 1890 blev hun gift med den danske grosserer Peter M. De slog sig ned i Kbh., og der blev stille omkring hende. I 1894 forærede hun sin mand et manuskript, som han lod trykke for egen regning i Stockholm: En Roman om førsta Konsuln, 1895. Modsat de tidlige værker gjorde denne historiske fortælling straks stor lykke, og den blev den første af næsten 30 historiske romaner og folkelivsfortællinger, som udkom samtidig på dansk og svensk. MM lagde afstand til sit ungdomsværk, men selvom det senere, omfattende forfatterskab tilsyneladende er konventionel underholdning, så optræder der fx i romanerne Guvernørens Frue, 1895, Eremitage-Idyllen, 1896, Doña Ysabel, 1899, Den lille Marcia, 1904, Lady Elisabeth Percy, 1905, Marie Stuart, 1907, og Manden, Hustruen og Lord Byron, 1912, en række unge kvinder, der eksperimenterer med og forsøger at kontrollere deres spirende erotiske liv. Mange af dem går til grunde, knust i de store mænds kølvand. Den psykologiske interesse er den samme, det stærkt antydende, sensuelle sprog ligner også, men den eksperimenterende form er borte. Romanerne efter 1890 er fortalt i lange stræk, de bygger på studier i engelsk og fransk memoirelitteratur, og det er historien og de lange forløb, der står i centrum, ikke detaljen og stemningen som i de første værker. Noget lignende kan man sige om de skildringer fra det skånske herregårdsliv, der beskriver to slægters liv: Munkeboda, 1897, Malin Skytte, 1900, Karl Skyttes Hustru, 1909, Ebba Stjerne, Eva Skytte og de andre, 1914, Madeleine Stjerne, 1915, og Marieholm og Munkeboda, 1918. Også her er det kvindelivet og kvinders mulighed for at forløse deres seksualitet, der skildres.
MMs tematik var påtrængende i tiden. Da hun gav afkald på de eksperimenterende former, nåede hun et stort publikum både med sine romaner og et par skuespil. Hun holdt sine læsere i ånde, ikke på grund af sin stilsikre fortællemåde eller sin store historiske viden, men netop på grund af sin konstante interesse for den unge kvindes seksualitet, for forholdet mellem den undertrykkende mand og den undertrykte kvinde, der fandt sammen i sadomasochistiske forhold af mere eller mindre åbenlys karakter. Selvom MM således tilsyneladende gled ud af den feministiske debat, så fortsatte hun dens hovedtema, men i en mere lavmælt, mere konventionel form. I sine biografiske værker, fx det lille privattryk Uppfostran och inflytande 1864-1885, 1920, fraskrev hun sig sin tidlige produktion som ungdommelig uforstand. Man kunne også læse hele det sene forfatterskab som en lang, historisk dokumentation for rigtigheden af de radikale udsagn, der blev fremsat i bøgerne frem til 1890.

 

Forfatter

Mathilda Malling

Tittel

Guvernørens frue. Billeder fra Keiserhoffet 1807.

Utgave

tredje utgave

Utgivelsesår

1910

Sidetall

221s

Språk/oversettelse

Dansk

Forlag

Gyldendal

Innbinding/tilstand

8vo. Originalbind i grønn tekstil. Sølvfarget ryggskrift. Grønn/sølvfarga dekor og skrift på fordeksel. Marmorerte snitt.